Implementering af vedvarende energi i industrien begynder med et praktisk spørgsmål. Hvordan får du energiforsyningen til at passe til maskiner, temperaturkrav og arbejdstider? Et solcelleanlæg på taget eller en ny varmeløsning skal fungere sammen med produktionen, også når ordrerne ændrer sig, eller en maskine står stille. Arbejdet handler derfor lige så meget om målinger, installationer og driftsrutiner som om selve energikilden.

Find plads til vedvarende energi i produktionen

Start med de processer, der bruger energien. Det samlede elforbrug på en månedsfaktura fortæller ikke, om strømmen går til kompressorer, køling, ovne eller ventilation. Det viser heller ikke, hvornår belastningen er størst. Hent derfor forbrugsdata med så korte tidsintervaller, som målerne tillader, og sammenhold dem med produktionsplanen. Separate målere på de enkelte installationer kan give et mere brugbart billede, hvis flere processer deler samme hovedmåler.

Registrér både effektbehovet og det samlede energiforbrug. Effekt angiver, hvor meget anlægget kræver på et bestemt tidspunkt, mens energiforbruget viser, hvor meget der bruges over tid. Forskellen har betydning for dimensioneringen. En kort, kraftig belastning stiller andre krav end en jævn belastning gennem hele døgnet. Notér også tidspunkter for opstart, rengøring, pauser og weekenddrift, så udsvingene i målingerne kan forklares.

Forestil dig et mindre fødevareværksted, hvor ovnene starter tidligt, mens opvask og rengøring ligger sidst på dagen. Solceller kan levere strøm i en del af arbejdstiden, men dækker ikke automatisk morgenens opvarmning. Hvis noget af det varme vand kan produceres midt på dagen og opbevares i en isoleret tank, kan energiforsyningen passe bedre til arbejdsrytmen. Det kræver dog, at temperaturkrav og hygiejneprocedurer fortsat overholdes.

Lav derefter en prioriteret liste over processer, der kan ændres uden at påvirke produktkvaliteten. Markér særskilt de funktioner, som aldrig må afbrydes. Opdelingen giver et konkret grundlag for samtalen med installatøren, den driftsansvarlige og produktionslederen, før valget af udstyr går i gang. Solceller på fabrikstaget ændrer energiforsyningen, men eventuelle krav til miljømærkede produkter skal vurderes særskilt, eksempelvis med udgangspunkt i kriterierne omtalt på miljoe-maerket.dk.

Vedvarende energi til varme kræver de rigtige temperaturer

Industriel varme er ikke én samlet opgave. Opvarmning af lokaler, vaskevand, tørring og procesdamp kan kræve vidt forskellige temperaturer. Før du vælger en løsning med vedvarende energi, skal kravene beskrives dér, hvor varmen faktisk bruges. Medtag også returtemperaturen og eventuelle tab i rørføringen. En høj temperatur ved kedlen er ikke nødvendigvis et krav i selve processen. Den kan skyldes den eksisterende indretning.

En varmepumpe kan være relevant til visse varmebehov, men ydelse og elforbrug afhænger blandt andet af temperaturforskellen mellem varmekilden og den ønskede leveringstemperatur. Varmepumpen er heller ikke i sig selv dokumentation for, at energiforsyningen er vedvarende. Både varmekilde og elforsyning skal indgå i vurderingen. Bed leverandøren om beregninger ud fra virksomhedens faktiske driftsforhold frem for blot et enkelt tal fra et produktblad.

Hvis biomasse er en mulighed, følger der andre praktiske opgaver med. Der skal være plads til brændsel, adgang for leverancer og rutiner for askehåndtering og service. Undersøg desuden de relevante myndighedskrav og forhold omkring emissioner. En løsning, der passer til varmebehovet, kan stadig være besværlig på en grund med begrænset lagerplads eller snævre adgangsforhold.

Undersøg også, om overskudsvarme fra eksisterende processer kan udnyttes, før den nye forsyning dimensioneres. Varmegenvinding er ikke i sig selv en vedvarende energikilde, men den kan mindske behovet for kapacitet i det nye anlæg. Hold samtidig forskellige temperaturniveauer adskilt, hvor det er praktisk muligt, så alt vand ikke opvarmes til den højeste krævede temperatur.

Solceller skal regnes sammen med fabrikkens elforbrug

Ved solceller på en industribygning er tagets størrelse kun ét af flere forhold. Tagets bæreevne, restlevetid, skyggeforhold og adgang til vedligeholdelse skal undersøges, før anlægget bestilles. Afklar også brandmæssige forhold og placeringen af kabler, invertere og afbrydere. Skal taget alligevel udskiftes inden for få år, bør rækkefølgen af arbejdet tænkes ind i projektet fra begyndelsen.

Det økonomiske regnestykke skal skelne mellem strøm, virksomheden selv bruger, og strøm, der leveres til nettet. Værdien er ikke nødvendigvis den samme. Sammenhold derfor den beregnede elproduktion med virksomhedens målte forbrug på tilsvarende tidspunkter gennem året. Ferielukning, weekender og sæsonudsving kan give perioder med overskud, selv om det årlige elforbrug overstiger solcellernes forventede årsproduktion. Årstotalerne alene viser ikke, hvor godt produktion og forbrug passer sammen.

Nettilslutningen skal afklares tidligt. Den eksisterende tilslutning giver ikke automatisk mulighed for at levere den ønskede mængde strøm til nettet, og eventuelle ændringer kan påvirke både pris og tidsplan. Få også undersøgt hovedtavlens kapacitet samt kravene til måling, beskyttelse og styring. Disse poster bør fremgå tydeligt af tilbuddet, så et tilsyneladende komplet anlæg ikke mangler nødvendigt installationsarbejde.

Et batteri kan gemme noget af strømmen til andre timer, men det skal løse en konkret opgave. Beregningen bør omfatte brugbar kapacitet, effektydelse, tab, forventet kapacitetsfald og servicevilkår. Sammenlign med muligheden for at flytte fleksibelt forbrug. Kan en proces køre på et andet tidspunkt uden ekstra bemanding eller produktionsproblemer, kan ændret styring være et alternativ til lagring.

Indkøring og vedligeholdelse skal have plads i vagtplanen

Et energiprojekt er ikke færdigt, når udstyret er monteret. Indkøringen skal vise, at anlægget fungerer sammen med produktionen under de aftalte forhold. Planlæg derfor tilslutning og prøvedrift omkring kendte produktionsstop, og aftal på forhånd, hvem der kan beslutte at skifte tilbage til den eksisterende forsyning. En reservefunktion har kun praktisk værdi, hvis den bliver afprøvet, og medarbejderne ved, hvordan den aktiveres.

Fordel opgaverne mellem leverandøren, den driftsansvarlige og de medarbejdere, der bruger anlægget i hverdagen. Hvem reagerer på en alarm? Hvem kontrollerer temperaturer, tryk eller produktionsdata? Og hvem bestiller service? Skriv svarene ind i virksomhedens eksisterende driftsrutiner. Et separat ringbind, som ingen bruger, hjælper ikke ved en fejl kort før et vagtskifte.

Aftal desuden målbare kriterier for afleveringen. Det kan være leveret varme ved bestemte temperaturer, stabil drift ved en aftalt belastning eller korrekt registrering af elproduktionen. Betingelserne for målingen skal beskrives, så resultaterne kan vurderes på samme grundlag. Gem indstillinger og dokumentation, og sørg for, at relevante medarbejdere får instruktion i både normal drift og håndtering af almindelige fejl.

Følg forbruget efter idriftsættelsen, men sammenhold det med produktionsmængde, driftstimer og eventuelle ændringer i sortimentet. Ellers kan en stille måned ligne en teknisk forbedring. Planlæg en kontrol efter de første ugers drift og endnu en i en periode med en anden belastning. Justér derefter styring, tidsplaner og serviceintervaller ud fra de registrerede afvigelser, og notér ændringerne i driftsloggen med dato og begrundelse.